HammerFall blev grundlagt af guitaristen Oscar Dronjak i Göteborg i 1993. Besætningen har ændret sig flere gange siden da, men Oscar og sanger Joacim Cans har altid holdt sammen. I The Legend of HammerFall beskriver Oscar bandets rejse fra deres amatørdeltagelse i Rockslaget i tidernes morgen til gennembruddet med Renegade og rejsen fra Mölndal til verdens største rockscener. Oscar Dronjak lader os tage del i fantastiske succeser og katastrofale tilbageslag. Han fortæller ærligt, ironisk og ligefremt om de turbulente år i begyndelsen af 2000'erne, om indspilningen på Tenerife, hvor monsterhittet Hearts On Fire blev født (albummet solgte mere end 300.000 eksemplarer på verdensplan!), og om hvordan Joacim blev slået ned og næsten mistede synet en uge før en stor videooptagelse. Han afslører også, hvordan deres tourmanager stak af med pengene efter en lang USA-turné, og ikke mindst hvordan han selv var ude for en alvorlig motorcykelulykke dagen før homecoming-koncerten i Sverige. I The Legend of HammerFall får musikken og den hårde rock al den plads, den fortjener. Vi får lov til at læse om samarbejderne, albummets tilblivelse, og vi bliver hele tiden budt på interessante, sjove og opsigtsvækkende anekdoter fra bandets historie.